Vejledning læseliste Leganto
2. Indledning
Systemet Leganto er et værktøj til oprettelse, vedligeholdelse og distribution af læselister i forbindelse med undervisning. Leganto, er en integreret del af FAKs bibliotekssystem. Det vil sige, at den litteratur du skal bruge til din undervisning, og som findes på FAK Bibliotek, uanset om denne er i elektronisk format eller som trykte udgaver, kan fremsøges i Leganto. Dertil kan du selv tilføje litteratur, dokumenter mm. Både manuelt og via CITE IT! funktion.
Denne vejledning guider dig til oprettelse af en læseliste, hvordan du uploader tekster, og hvordan du vedligeholder læselisten.
Leganto tilgås via FELS LMS, hvorfor du indledningsvist skal oprette din læseliste dér. Alle roller fra FELS LMS bliver overført til Leganto via integration opsat i aktiviteten ’Leganto Reading List’, hvorfor Leganto altid skal tilgås via FELS LMS. Det betyder, at når en medunderviser på FELS LMS-kurset tilgår læselisten vil dennes rolle blive overført automatisk. Hermed får medunderviser rettigheder til at redigere, tilføje mm. i læselisten på samme vis som den, der har oprettet listen.
De studerende skal også tilgå læstelisten via FELS LMS-kurset. Når de tilgår læselisten vil de automatisk blive tilknyttet som studerende på pågældende læseliste, og dermed få adgang til litteraturen.