(3) Zoom - Møderum / online klasserum

Websted: FELS
Kursus: Tekniske vejledninger
Bog: (3) Zoom - Møderum / online klasserum
Udskrevet af: Gæst
Dato: mandag den 29. april 2024, 13:48

Beskrivelse

Denne bogs 6 kapitler handler om hvordan du opretter/planlægger møder, deltager i møder samt deler mødelink på Moodle. 

Introduktion

Det anbefales, at du afvikler og deltager i møder / undervisning via Zoom-klienten, da alle funktioner ikke er tilgængelige via browseren. Hverken som mødeleder eller som mødedeltager.

Der findes 2 typer møderum i Zoom:

Her-og-nu møderum.

Det er et møderum du kan anvende til at afvikle her-og-nu møder. Mødet er sat til at starte op med et autogenereret møde-ID hver gang det startes. Dette kan eventuelt indstilles til altid at anvende dit ”Personal Meeting ID” (personlige mødelink).

Planlagte møder.

Her kan du vælge at anvende dit ”Personal Meeting ID” eller få Zoom til at autogenerere et unikt ”Meeting ID” (mødelink).


Denne vejledning indeholder:

  • Start og afslut møde via klienten
  • Planlæg møde via klienten
  • Deltag i møde via Meeting ID (klienten)
  • Sådan finder du mødelink (URL)
  • Indsæt mødelink på Moodle
  • Start og afslut møde via klienten


    For at tilgå dit her-og-nu møderum, klik på ”New Meeting”.

    Hvis dit her-og-nu møderum altid skal anvende dit ”Personal Meeting, skal du klikke på pilen ud for ”New Meeting” og sætte flueben i ”Use my Personal Meeting ID (PMI)”

    For at tilgå et møde, som du selv har planlagt, klik på ”Start” ud for det konkrete møde.

    Klik på ”Join with Computer Audio”.

    Du kan også vælge at teste din lyd inden du går ind i mødet ved at klikke på ”Test Speaker and Microphone”, og følge vejledningen.

    Når du er inde i mødet, kan du invitere deltagere ved at:

    1. Kopiere ”Invite Link” og evt. sende det i en mail.
    2. Klikke på ”Invite Others” og følge vejledningen.
    3. Klikke på  ud for ”Participants” og klikke på ”Invite”. Følg herefter vejledningen.


    Mulighed 1 og 2 ovenfor er kun synlige, hvis du ikke har slået dit kamera til. Slå derfor dit kamera fra for at få adgang til de 2 muligheder.

    Du afslutter et møde ved at klikke på ”End”.

    Vælg efterfølgende om du vil forlade mødet eller om du vil afslutte mødet for alle deltagere.



    Planlæg møde via klienten


    Åbn og log på klienten.


    Klik på ”Schedule”.

    Topic: Giv mødet en passende titel.

    Date & Time: Indstil dato og tid for mødet. Mødet lukker ikke ned hvis tiden går over, men hænger alene sammen med den tid, der bookes i mødedeltagernes kalender, hvis de indkaldes med en autooprettet invitation via eksempelvis Outlook.

    Recurring Meeting: Hvis mødet skal gentages med faste intervaller, kan dette indstilles ved at sætte flueben i dette felt.

    Meeting ID: Her vælger du om mødet skal anvende et autogenereret ID eller dit personlige møde ID.

    Security: For at dit møde ikke kan tilgås af udefrakommende, du ikke har inviteret, skal du sætte flueben i ”Passcode” og ”Waiting Room” (se separat vejledning omkring venteværelse). Når du inviterer deltagere til mødet, skal du huske at sende koden med.

    Video: Her vælger du om mødelederen og deltagerne kommer ind i møderummet med eller uden video slået til. 

    Audio: Her vælger du om mødelederen og deltagerne kommer ind i møderummet med eller uden lyd slået til. 

    Calendar: Her vælger du i hvilket mailprogram, der skal autooprettes en invitation til mødet.

    Advanced Options

    Herunder kan du vælge øvrige indstillinger for det pågældende møde.

    Alternative Hosts: Her kan du skrive FAK-mail på en kollega, som du ønsker skal være medvært på dit møde, og herved får de samme rettigheder som dig som mødeleder.

    Når du har indstillet mødet som ønsket, klik på ”Save”.

    Efter du har klikket på ”Save” åbner mailprogrammet, som du har valgt i opsætningen af det planlagte møde. Her kan du redigere i den invitation, som er autooprettet og invitere deltagere med det samme.

    Alternativt kan du blot lukke mailprogrammet ned. 

    Vær opmærksom på, at Zoom autoopretter en besked med ”rigtig meget” information. Det anbefales, at du sletter alt andet end det i den grønne boks, inden du sender invitationen.

    Mødet vil efterfølgende fremgå af listen over planlagte møder.

    Her kan du starte dine planlagte møder ved at klikke på ”Start” ud for det konkrete møde.


    Deltag i møde via Meeting ID (klienten)


    Åbn og log på klienten.


    Klik på ”Join”

    Indsæt Meeting ID, som du har modtaget fra mødelederen, og klik på ”Join”.

    Klik på ”Join with Computer Audio”.

    Du kan også vælge at teste din lyd inden du går ind i mødet ved at klikke på ”Test Speaker and Microphone”, og følge vejledningen.


    Sådan finder du mødelink (URL)


    Planlagt møde (via klienten)

    1. Klik på ”Meetings”.
    2. Klik på det konkrete møde i listen over planlagte møder.
    3. Klik på ”Show Meeting Invitation”.
    4. Kopier URL’en under ”Join Zoom Meeting” og passcode (kun synlig hvis du har opsat dette for mødet).

    Personligt møderum (via klienten)

    1. Klik på ”Meetings”.
    2. Klik på ”My Personal Meeting ID”.
    3. Klik på ”Show Meeting Invitation”.
    4. Kopier URL’en under ”Join Zoom Meeting” og passcode (kun synlig hvis du har opsat dette for mødet).

    Personligt møderum (via browseren)

    1. Klik på ”Meetings” og efterfølgende ”Personal Room”.
    2. Kopier URL’en under ”Join URL”.

    Planlagt møde (via browseren)

    1. Klik på titlen på det konkrete møde i listen under ”Upcoming”.
    2. Kopier URL under ”Invite Link”.



    Indsæt mødelink på Moodle


    Gå ind i det kursus på Moodle, hvor du ønsker at indsætte et mødelink.


    Gå i redigeringstilstand og vælg ”Tilføj aktivitet eller materiale”.


    Vælg ”URL” på fanen "Materialer".

    1. I feltet "Navn" skriver du navnet på linket.
    2. Indsæt mødelinket fra Zoom i feltet "Ekstern URL".
    3. I "Beskrivelse" kan du skrive ”passcode”, hvis dette er sat op for møderummet.
    4. Under "Udseende" kan du vælge hvordan linket skal åbnes, når der klikkes på det.


    Note: Du kan også invitere deltagere til dit møde ved at dele mødets ”Meeting ID” (ved planlagte møder) eller ”My Personal Meeting ID” (til dit personlige møderum). Dette kunne eventuelt gøres ved at beskrive mødeaktiviteten og indsætte ”Meeting ID” via Webside på Moodle.