(9) Zoom – Poll (afstemning)

Websted: FELS
Kursus: Tekniske vejledninger
Bog: (9) Zoom – Poll (afstemning)
Udskrevet af: Gæst
Dato: torsdag den 2. maj 2024, 21:58

Beskrivelse

Klik dig igennem bogens 5 kapitler og lær mere om opsætning af afstemninger på forhånd i Zoom.

Introduktion

Afstemningsfunktionen for møder giver dig mulighed for at oprette spørgsmål som du kan tilføje under afviklingen af dine møder. Afstemninger kan udføres anonymt, hvis du ikke ønsker at indsamle deltageroplysninger med afstemningsresultaterne.

Vær opmærksom på: Afstemninger sættes op via din Zoom-konto i browseren og kan kun aktiveres i mødet ved anvendelse af Zoom-klienten. Deltagere kan ligeledes kun se afstemninger når de deltager via klienten. Afstemninger kan med fordel opsættes inden mødet startes.

I denne vejledning finder du hjælp til at: 

Slå ”Poll” til inden mødet


For at anvende ”Poll” skal du starte med at sikre, at det er slået til i dine indstillinger.

Log på Zoom i browseren: fak-dk.zoom.us/

Klik på ”Settings” i venstre side af skærmen.

Under ”In Meeting (Basic)” slår du ”Polling” til.

Det er nu sat op så du kan anvende det ved afvikling af møder.


Opsætte en afstemning (Intro)

Du kan vælge at oprette afstemninger i enten dit personlige møderum eller i et planlagt møde. Det gælder for begge, at du skal være logget ind via browseren for at opsætte afstemninger.


I dit personlige møderum


Log ind på Zoom via browseren.

Under "Meetings" klikker du på "Personal Room".

Klik på "Poll" og derefter "+Add Poll"

  1. Giv afstemningen et navn.
  2. Skriv spørgsmålet "Question 1" og indsæt svarmuligheder.
  3. Vælg om spørgsmålet er "Single Choice" eller "Multiple Choice".
  4. Sæt flueben i "Anonymous", hvis besvarelsen skal være anonym.
  5. Tilføj flere spørgsmål "+ Add Question" til afstemningen.
  6. Gem afstemningen ved at klikke på "Save".

Afstemningen fremgår nu i dit personlige møderum, og du kan tilføje yderligere afstemninger til møderummet.


I et planlagt møde


Log ind på Zoom via browseren.


Under "Meetings" klikker du på "Upcoming".

Klik på titlen på det planlagte møde, hvor du vil opsætte en afstemning.

Klik på "Add".

  1. Giv afstemningen et navn.
  2. Sæt flueben i "Anonymous", hvis besvarelsen skal være anonym.
  3. Skriv spørgsmålet
  4. Vælg om spørgsmålet er "Single Choice" eller "Multiple Choice".
  5. Indsæt svarmuligheder.
  6. Tilføj flere spørgsmål til afstemningen "+ Add a Question".
  7. Gem afstemningen ved at klikke på "Save".

Afstemningen fremgår nu i dit møderum, og du kan tilføje yderligere afstemninger til møderummet.


Indsætte en afstemning i et møde


Åbn Zoom-klienten og vælg det møde du vil åbne ved at klikke på enten:

  • "New Meeting" med "Personal Meeting ID" eller
  • et møde på listen over planlagte møder.

Når mødet er startet op, klikker du på "Polling" i betjeningspanelet.

Hvis mødet har flere afstemninger vælger du hvilken afstemning du vil indsætte ved at klikke på  

Når du har valgt det ønskede afstemning, klikker du på "Launch Poll".

Afstemningen vil være synlig for deltagerne og deres besvarelser bliver synlige for mødelederen, når de besvarer afstemningen.

Hvis afstemningen skal besvares på tid, kan deltagerne følge tiden øverst i afstemningen.
 
Du afslutter afstemningen ved at klikke på "End Poll".

Når afstemningen er afsluttet, kan mødelederen vælge at dele besvarelserne ved at klikke på "Share Results".

Resultatet af afstemningen er synlig for de studerende og delingen af resultaterne kan stoppes ved at klikke på "Stop Sharing". 


Indsætte en ny eller redigeret afstemning i et igangværende møde

Det er muligt at oprette nye afstemninger og/eller tilføje spørgsmål til eksisterende afstemninger i et igangværende møde. Dette kan dog være forstyrrende at gøre samtidig med at mødet afvikles. I det omfang det er muligt, anbefales det at opsætte afstemninger inden mødestart.

Klik på ”Polling” i betjeningspanelet.

Klik på ”Edit” og Zoom vil automatisk åbne op i browseren, hvor du kan opsætte og/eller redigere afstemninger i det konkrete møderum.

For at opsætte en afstemning til det igangværende møde, klik på "Poll" derefter "Add Poll"

For at redigere i en eksisterende afstemning i det igangværende møde, klik på "Poll" derefter "Edit"

Opsæt og/eller rediger en afstemning som vist tidligere i denne vejledning under:

Når du har lavet tilføjelser/ændringer i browseren vil ” Polling” i dit igangværende møde opdateres med tilføjelserne/ændringerne.