Om FELS

Forsvarets Elektroniske Skole også kaldet FELS er din indgang til fjernundervisning i Forsvaret.

FELS er en webbaseret fjernundervisningsplatform, som tilbyder et antal fremgangsmåder til levering og gennemførelse af uddannelse.

Fjernundervisning er en af Forsvarets undervisningsmetoder, og defineres som begreb således:

Undervisning, hvor lærer og elev er adskilt i tid og rum, eller rum alene


Fremgangsmåderne understøtter forskellige indlæringsformer samt forskellige grader af nærvær og interaktionsmuligheder mellem underviser og elev og eleverne imellem.

Hvad er historien bag FELS?

Under genopbygningen af forsvaret efter anden verdenskrig, begyndte forsvaret systematisk at bruge korrespondanceundervisning i forbindelse med uddannelse af reserveofficerer og -befalingsmænd. I 1952 blev det sat i system af den nyoprettede Forsvarets Brevskole.

Programmeret undervisning blev udviklet i 70’erne, dataformidlet undervisning midt i 80’erne og kollaborative metoder fra midt i 90’erne. Sideløbende med denne udvikling er der i større og større grad indført avancerede simulationssystemer og spil.

I slutningen af 90érne udvikledes en ide til en egentlig elektronisk skole, som i 2001 så dagens lys i form af en fælles indgangsportal på nettet til ét samlet udbud af fjernundervisning til forsvarets ansatte. Skolen fik og har fortsat navnet Forsvarets Elektroniske Skole (FELS).

Gennem årene er der blevet benyttet forskellige platforme til at håndtere de forskellige fremgangsmåder, som skal håndteres inden for fjernundervisning.

Hvilke platforme anvendes i FELS i dag?

Forsvarets Elektroniske Skole gør i dag brug af hhv. Moodle, ICEcore og ATutor (kun FIIN) til levering af elektronisk baseret fjernundervisning. Derudover giver vi adgang til NATO ADL og CAMPUS (Statens fælles læringssystem).

Hvordan er FELS opbygget?
Indgangen til FELS er i dag via FELS hjemmesiden på adressen www.fels.dk. Her finder du adgang til de forskellige platforme der indgår i FELS.

Netværk

FELS kan tilgås via internet og FIIN.

Alle platforme kan tilgås via internettet.

På FIIN er det kun ATutor platformen, som er tilgængelig p.t.

FELS som koncept
Konceptet med FELS er at have ét læringssystem, der understøtter alle fremgangsmåder inden for fjernundervisning. MOODLE er et sådant system.