Indhold

Hjemmeværnsskolen (HVS) deler deres tanker og erfaringer med Virtual Reality (VR) som en del af uddannelsen. Kan VR supplere skydetræning og bruges til trafikregulering? Eller er det blot en døgnflue? Kom og prøv samt hør, hvad vi kan forvente af VR-teknologien, og om fremtidens uddannelse ender hjemme i sofaen. HVS ser også på næste skridt – hvilke innovative ideer er på vej? Bliv klogere på, om VR kan ændre måden, vi lærer og træner på i fremtiden.

Oplægsholdere

Kaptajn Bo Posselt Kristensen, Hjemmeværnsskolen
Kaptajn Martin Holstebro, Hjemmeværnsskolen

Bo Posselt har mange års erfaring inden for læring og e-læring og brænder for at gøre undervisning mere spændende og engagerende. Med en særlig interesse for VR arbejder han på at optimere læringsprocesser gennem innovative løsninger, der kombinerer teknologi og motivation for at skabe bedre resultater.

Martin Holstebro har mange års erfaring med uddannelse og har et særligt fokus på udvikling af studiemetoder, der understøtter læring og tager højde for de særlige vilkår blandt de frivillige i Hjemmeværnet. Han arbejder målrettet på at skabe uddannelsestilbud, der matcher behovene og motiverer deltagerne.

آخرین تغییر: دوشنبه، 20 ژانویهٔ 2025، 9:21 AM