Indhold

Dette oplæg introducerer dig til ”Militær Mentaltræning” (MMT) – et program udviklet af Veterancentret, der kombinerer viden om mentale sundhedskompetencer, stresshåndtering og konkrete teknikker til at fremme præstationsoptimering, trivsel og håndtering af følelser.

Du vil få indsigt i konceptet og opleve praktiske eksempler på, hvordan MMT er implementeret som en del af robusthedstræningen på Hærens Officersskole.

Formålet er at inspirere til, hvordan mentaltræning kan tilpasses og integreres i egne didaktiske kontekster – både som et værktøj til at styrke præstationer og som en metode til at fremme læring og udvikling.

Oplægsholder

Psykolog Halfdan Fryd Koot, Veterancentret, Militær Psykologisk Afdeling
Kaptajn Christopher Frank Pearson, Forsvarsakademiet

Halfdan Fryd Koot udvikler evidensbaseret mentaltræning for soldater i Forsvaret, med fokus på stresshåndtering, mental robusthed og trivsel.

Christopher Frank Pearson er kaptajn i Hæren med baggrund i Militærpolitiet. Han er tjenestegørende ved Institut for Ledelse og Organisation ved Forsvarsakademiet, hvor han underviser kommende officerer på Hærens Officersskole i faget Ledelse.

Senest ændret: tirsdag den 21. januar 2025, 11:28