Generation Z: Uddannelse, karrierevalg og arbejdsliv
Indhold
I oplægget dykker Karina ned i Generation Z for at undersøge, hvilke værdier og forventninger vi som samfund har givet dem med på vejen, og hvordan de udfordrer både samfundet og arbejdsmarkedet – herunder forsvaret i disse år.
Oplægget begynder med en introduktion til, hvad det vil sige at tale om generationer generelt, og hvorfor der netop nu er så meget fokus på Gen Z.
Oplægges fortsættes med en kort beskrivelse af generationerne før Gen Z for at tydeliggøre de vigtigste forskelle. Herefter en beskrivelse af, hvad der karakteriserer Gen Z, og hvad der præger Gen Z’s tilgang til uddannelse og karrierevalg. Vi ser også nærmere på, hvad et godt arbejdsliv indebærer for Gen Z, og afslutningsvis diskuteres de udfordringer og potentialer, som, Karina mener, Forsvaret står over for i forhold til at rekruttere og tilknytte denne generation. Sidstnævnte er med udgangspunkt i en lang række målgruppeundersøgelser, som er gennemført i marketing blandt både medarbejdere og danskere generelt.
Oversigt over punkter i oplægget:
- Forståelse af generationer
- Tidligere generationer før Gen Z
- Kendetegn ved Generation Z
- Uddannelses- og karrierevalg
- Det gode arbejdsliv for Gen Z
- Gen Z og Forsvaret: udfordringer og muligheder
Oplægsholder
Chefkonsulent Karina Nyholm, Forsvarets Personalestyrelse