Hvis du skal afholde undervisning eller møder, hvor klassificeret material indgår, skal du benytte VTC via FIIN. Klassificeret materiale er Til Tjenestebrug og derover.

Kontakt KAKI på http://www.fmi.dk/kontakt/Pages/IT-Hotline-24-7.aspx hvis du har yderligere spørgsmål .

På internettet anbefales det, at du gennemfører møder eller undervisning på systemer, der lever op til persondataforordningen. Her kan du benytte Big Blue Button eller SABA meeting.

  • Big Blue Button (BBB) er et møde- og undervisningsrum. BBB er installeret på FAK servere, hvor der er taget højde for persondataforordningen. Vær dog opmærksom på, at der på BBB ikke må behandles klassificeret materiale.
  • SABA meeting er et fælles statsligt møde- og undervisningsrum, der leveres af Moderniseringsstyrelsen. SABA ikke så mange funktioner som BBB. Heller ikke på SABA meeting må der behandles klassificeret materiale.

I finder vejledninger under punktet "login og kontakt".

Nogle benytter andre platforme:

  • TEAMS er et mødeværktøj som KAKI, pga. COVID-19 restriktioner og behov for hjemmearbejdspladser, udbyder til nogle medarbejdergrupper i en kort periode. FAK medarbejdere kan ikke anvende TEAMS.

ZOOM. Zoom må ikke anvendes på FAK INTERNET pc’er.

  • Hvis du har anvendt Zoom på en FAK INTERNET pc, skal du straks skifte dit FAK INTERNET password. Passwordet kan skiftes på id.fak.dk. Se vedhæftede IT-vejledninger til opsætning af 2-faktor autentificering samt skift af password.
  • Du må ikke anvende FAK brugeroplysninger i Zoom, såsom FAK INTERNET email, log ind-oplysninger (fx MA-nummer) eller dit FAK INTERNET password.
  • Hvis du har anvendt Zoom på en privat pc med FAK brugeroplysninger, skal du også straks skifte dit FAK INTERNET password.
  • Hvis du har installeret en Zoom klient på din FAK INTERNET pc, skal du straks afinstallere Zoom.

Senest ændret: tirsdag den 23. juni 2020, 06:44