Udvikling af Blended Learning forløb

Blended Learning handler om en kombination af medier og læringsaktiviteter i mange forskellige kombinationer, fastlægger Gilly Salmon (Salmon, 2011). Knud Illeris konkluderer følgende om Blended Learning: […] generelt er der mange erfaringer for, at en kombination af e-læring og direkte samspil, dvs. ”blended learning”, kan være et læringsrum, der fungerer både tilfredsstillende og effektivt for velmotiverede deltagere [...] (Illeris, 2015, side 262).


Blended Learning defineres af FAK som: ”en kombination af e-læring og tilstedeværelsesundervisning opdelt i perioder med progression og sammenhæng”. Sidstnævnte definition er den der anvendes i Forsvaret. I de fleste uddannelsesforløb indgår ofte læringsaktiviteter med forskellig dybde og forskellig taksonomi. Det er derfor hensigtsmæssigt at underviseren gennemføre afvekslende læringsaktiviteter, kommer rundt i flere hjørner af emnet og tager højde for de studerendes forskellige læringspræferencer. E-læringsperioderne og tilstedeværelsesmodulerne bør tænkes sammen. De skal ikke være enkeltstående, men lever i kraft af hinanden.


Opbygning af et Blended Learning forløb.

De enkelte tilstedeværelsesperioder i Blended Learning vil typisk have en varighed fra én dag op til en uge, mens e-læringsperioderne ofte vil have en varighed af flere uger. For at opnå den nødvendige fleksibilitet og mulighed for fordybelse hos de studerende, skal e-læringsperioderne have en tilpas længde.

Typisk vil et Blended Learning forløb blive mindst dobbelt så langt fra kursusstart til afslutning, som et tilsvarende traditionelt tilstedeværelsesforløb. Jo længere tid der er mellem tilstedeværelsesperioderne, desto større fleksibilitet og mulighed for fordybelse. Man skal imidlertid passe på med, at perioden ikke bliver så lang, at momentum og interesse mistes. Hvis perioden er lang, kan man med fordel arbejde med at opdele en større opgave i mindre dele, med fx flere deadlines inden for samme periode. Der er mange muligheder for hvordan et Blended Learning kan se ud og der er ikke nogen universel løsning.


Progression i læringsaktiviteterne.

Hvad enten man starter med en e-lærings- eller tilstedeværelsesperiode, er det en god idé at kende til Gilly Salmons femtrinsmodel, der giver et overblik over, hvordan kursusudviklere og undervisere kan opbygge de digitale læringsaktiviteter (Salmon model, 2011 samt gillysalmon.com).

fem trins modellen

Alle fem trin i modellen er vigtige, men trin 1 (Adgang og motivation) og trin 2 (Onlinesocialisering) er væsentlige at have fokus på, da de er vigtige for at komme godt i gang og ofte bliver undervurderet eller sprunget over. Du kan læse meget mere om modellen på www.gillysalmon.com


På samme måde som i tilstedeværelsesundervisning, findes der uendelig mange muligheder for læringsaktiviteter man kan gennemføre med sine studerende i e-læringsperioderne. 
Nedenfor er oplistet en række aktiviteter, som kan benyttes. Dette er ikke en udtømmende liste, men tjener blot som inspiration.



Eksempler på aktiviteter:
• Læsning af litteratur + efterfølgende arbejdsspørgsmål.
• Gruppediskussioner på baggrund af en opgave/e-tivity stillet af underviseren
• Plenumdiskussioner på baggrund af en opgave/e-tivity stillet af underviseren
• Individuel opgave/aflevering
• Gruppeaflevering
• Peer Feedback – De studerende evaluerer hinanden skriftligt
• Underviseren har produceret en video, som de studerende diskuterer/arbejder videre med
• Synkrone læringsaktiviteter, som gennemføres mundtligt i et møde system.
• Multiple-choice eller Quiz spørgsmål, som fungerer enten som selv-test, eller som konkurrence de studerende imellem.
• Arbejde med temaer vha. fremgangsmåderne ”Dataformidlet undervisning” og ”Simulation og spil”.

Senest ændret: tirsdag den 10. august 2021, 13:36