Prioritet: Aktiverende

  • Underviseren som facilitator for læreprocessen
  • Læringsaktiviteter som styrker deltagerens egen søgen efter, og oparbejdelse af, læring og viden
  • Læringsaktiviteter baseret på interaktion, som styrker tillid og relationer i læringsrummet
  • Feedback integreret i læringsaktiviteterne
  • Læringsaktiviteter i samspil med andre
  • Sammenhæng mellem: læringsmål, læringsaktiviteter og eksamensformer; undervisningsgange og uddannelsens andre ud-dannelseselementer

Forankringen af den læring, som skal ske ved Forsvarsakademiets uddannelser, skal ske gennem underviserens aktivering af deltagerne. Dermed får såvel deltagerne som underviserne ansvar for tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer i læringsforløbet.

Deltagerne har pligt til at være aktive bidragydere i læringsforløbet, og underviseren bør stille krav til dette. Deltageraktivering opnås gennem planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af strukturerede læringsforløb, hvor alle deltagere bliver aktive bidragydere af viden, at alle deltager i faglige diskussioner og aktiviteter samt ved f.eks. at lade deltagerne koble det lærte til den militære praksis.

Ved at inddrage den erfaring fra praksis, som deltagerne medbringer i undervisningen, vil underviseren kunne få opdateret og styrket sin praksisviden. Samtidig vil deltagerne kunne få styrket den professionsrelevante faglighed, som efterfølgende skal anvendes i deres praksis i Forsvaret. Ved at skabe interaktion mellem de fag- lige kompetencer, som undervise- ren besidder, og den faglighed som deltagerne allerede besidder fra deres øvrige kompetencer, vil sam- arbejdet i læringsrummet kunne styrkes. Læring styrkes gennem tillid mellem deltagerne og mellem underviseren og deltagerne, og så- ledes bliver gode relationer og tillid afgørende for læringen.

En vej til at skabe relationer og tillid er gennem faglig dialog og samarbejde i læringsrummet. Dia- logen bør have fokus på, hvorledes læreprocessen kan bevæge sig fremad og hermed, hvordan delta-

gerne kan forbedre deres faglighed fremadrettet og gøre dem bevidste om, hvordan de lærer.

Feedback bør være integreret i læringsaktiviteterne for at styrke det faglige fokus, og ofte er det hensigtsmæssigt at lade feedback komme fra såvel underviser som andre deltagere. Feedback fra un- derviseren kan med fordel have tyngde i begyndelsen af forløbet, og underviseren kan lade vægten af deltagernes feedback til hinanden opnå mere og mere tyngde gennem forløbet.

Det skal altid sikres, at der er en tæt sammenhæng mellem læringsmål, læringsaktiviteter og den valgte eksamensform/kontrol af det lærte. Dermed bør det være en naturlig del af læringsforløbet, at deltagerne trænes i det, som de forventes at kunne præstere ved eksamen/kontrol af det lærte.

Der bør være tilstrækkelig tid til at kunne træne dette, og derfor bør denne træning tænkes ind som en integreret del af de læringsaktiviteter, der planlægges, tilrettelægges og gennemføres. For at sikre progression i læringsforløbene er det afgørende, at der er sammen- hæng mellem de enkelte lærings- aktiviteter.

Det er ligeledes vigtigt, at der skabes sammenhæng til uddannelsens øvrige elementer, så der løbende er fokus på at skabe me- ningsfulde, samlede læringsforløb for deltagerne på Forsvarsakademiets lærings- og uddannelsesaktiviteter.


Senest ændret: onsdag den 11. august 2021, 12:30