(3) Zoom - Møderum / online klasserum

Denne bogs 6 kapitler handler om hvordan du opretter/planlægger møder, deltager i møder samt deler mødelink på Moodle. 

Planlæg møde via klienten


Åbn og log på klienten.


Klik på ”Schedule”.

Topic: Giv mødet en passende titel.

Date & Time: Indstil dato og tid for mødet. Mødet lukker ikke ned hvis tiden går over, men hænger alene sammen med den tid, der bookes i mødedeltagernes kalender, hvis de indkaldes med en autooprettet invitation via eksempelvis Outlook.

Recurring Meeting: Hvis mødet skal gentages med faste intervaller, kan dette indstilles ved at sætte flueben i dette felt.

Meeting ID: Her vælger du om mødet skal anvende et autogenereret ID eller dit personlige møde ID.

Security: For at dit møde ikke kan tilgås af udefrakommende, du ikke har inviteret, skal du sætte flueben i ”Passcode” og ”Waiting Room” (se separat vejledning omkring venteværelse). Når du inviterer deltagere til mødet, skal du huske at sende koden med.

Video: Her vælger du om mødelederen og deltagerne kommer ind i møderummet med eller uden video slået til. 

Audio: Her vælger du om mødelederen og deltagerne kommer ind i møderummet med eller uden lyd slået til. 

Calendar: Her vælger du i hvilket mailprogram, der skal autooprettes en invitation til mødet.

Advanced Options

Herunder kan du vælge øvrige indstillinger for det pågældende møde.

Alternative Hosts: Her kan du skrive FAK-mail på en kollega, som du ønsker skal være medvært på dit møde, og herved får de samme rettigheder som dig som mødeleder.

Når du har indstillet mødet som ønsket, klik på ”Save”.

Efter du har klikket på ”Save” åbner mailprogrammet, som du har valgt i opsætningen af det planlagte møde. Her kan du redigere i den invitation, som er autooprettet og invitere deltagere med det samme.

Alternativt kan du blot lukke mailprogrammet ned. 

Vær opmærksom på, at Zoom autoopretter en besked med ”rigtig meget” information. Det anbefales, at du sletter alt andet end det i den grønne boks, inden du sender invitationen.

Mødet vil efterfølgende fremgå af listen over planlagte møder.

Her kan du starte dine planlagte møder ved at klikke på ”Start” ud for det konkrete møde.